Anlægget på Parkallé

Anlægget på Parkalle blev i sin tid foræret byen af Frederiks Menighedsråd. I dag ejes anlægget af Alhedens Borgerforening, som derfor også har påtaget sig at udbygge, renovere og vedligeholde anlægget efter bedste evne og med de økonomiske muligheder, som foreningen kan tilvejebringe. Gennem medlemskontigent, naturligvis, men for de større projekters vedkommende tillige med en helt nødvendig støtte fra fonde og foreninger.

Efter en del års stilstand blev Alhedens Borgerforening vakt til live igen i 2008 og har siden arbejdet på at vedligeholde og forbedre anlægget. 

  • Der blev ryddet et stykke skov med væltede træer og plantet nyt.
  • Der blev tyndet ud i de store træer, som stod alt for tæt, ca. 60 store elm og eg måtte lade livet.
  • Der er lavet stier med fast bund rundt i anlægget.
  • Der er lavet en dobbelt Petanque bane.
  • Der er bygget to sheltere.
  • En pavillon blev bygget ved legepladsen, den indeholder toilet og redskabsrum, og der er et overdækket udendørs areal.
  • Det sidste, der er lavet i anlægget, er legeplads med klatretårn. Et par år forinden blev der opstillet gynger og rutsjebane samt borde og bænke inde i anlægget.
Se flere billeder fra Anlægget - klik her

De tre mindesten i Anlægget efter renovering

  • 0
  • 1
  • 2

Teksten herunder er oprindelig skrevet af Knud Gaarn-Larsen til hjemmesiden "viborglandogby.dk", hvorfra vi har tilladt os at kopiere hertil.

I anlægget i Frederiks er der tre mindesten.

  • Den ene bærer kort og godt inskriptionen ”Freden 5.5. 1945” og henviser helt klart til afslutningen på anden verdenskrig.

  • Den anden sten er formentlig noget ældre, og bærer inskriptionen ”Til minde om Søren Jacobsen, anlægets skaber”.

    I dag er disse to sten næsten groet efter i buske, og en sommerdag ville de være vanskelige at finde, og det piner Georg Bitsch en smule, for han mener, at der bør værnes om de gamle minder.

    I dag bor Georg Bitsch i Herning, men i 1932 blev han født på præstegården ved Frederiks Kirke, og det var også her han trådte sine barnesko. På en tur rundt i anlægget lige før påske 2008, fortæller Georg Bitsch om, hvordan anlægget i sin tid blev givet til byen af Frederiks Menighedsråd, og at det meste af arealet dengang var tilgroet med lyng.

    ”Jeg husker hvordan Søren Jacobsen og nogle flere kom på præstegården, hvor de lånte heste og vogn, så de kunne få fjernet sten og lyng og få gjort jorden bekvem, så man kunne plante træer og buske”, fortæller Georg Bitsch, og han fortæller om, hvordan borgerne i Frederiks i begyndelsen forærede planter til Søren Jacobsen, så de kunne plantes og skabe læ.

  • Den sidste sten står dog Georg Bitsch særlig nær. På stenen er der skrevet: ”Overretssagfører L. Zeuthen, Hedebondens ven. Rejst af Hedebruget 1932”.

    Det er altså samme år, som Georg Bitsch er født, men der er ikke så meget at sige til, at den står Georg nær, for da den i 1932 blev rejst, var det på marken ved siden af Frederiks Kirke, men på den anden side af Viborgvej.

    ”Den kommer ude fra Fallesgårde, og det var dyrt at få den fragtet til stedet og sat op. Det kostede 3.000 kroner, og pengene kom ind ved at folk fra et større område heromkring hver gav 50 øre. Det gjorde man i taknemmelighed over den indsats som overretssagfører L. Zeuthen havde ydet for området her, hvor han blandt andet var med til at skaffe kapital til kartoffelmelfabrikken og at hjælpe hedebønderne”, fortæller Georg Bitsch, der erindrer, hvordan hans egen bedstefar, Johan C.H.R. Bitsch, havde haft en svær tid, da han slog sig ned som bonde på uopdyrkede arealer ved Vestermarksvej.

    På et tidspunkt er mindestenen blevet flyttet ind i byens anlæg, men efter Georg Bitsch mening burde stenen have en mere fremtrædende plads. L. Zeuthen, der var født i 1854 døde ugift i 1923, og han efterlod sig en millionformue til sine ligeledes ugifte søstre. Ved sin død efterlod han sig et legat på 100.000 kroner til selskabet ”Hedebruget”, og disse penge fik stor betydning for Hedebrugets virke mange år frem.

Mindestenene før renovering som omtalt i teksten med Georg Bitsch