I medlemsbladet BorgerNyt for november 2012 udskrev Alhedens Borgerforening en lille konkurrence om at forfatte en ’Frederiks sang’.
Der kom godt nok kun et enkelt forslag, men Borgerforeningens bestyrelse syntes, at sangen, som er skrevet af Nanny Würtz, er meget vellykket, så den blev en suveræn vinder!

Alhedeborger Alhedens Borgerforening Frederiks

Mel.: Hvor smiler fager den danske kyst…                                       

Velkommen her til vor lille by,
som voksed`op midt i Jyllands charme.
Hvor fortidsminder har skabt os ry,
vi tar` imod det, med åbne arme.
Her venskab fødes, det må vi tro,
det var i Frederiks vi satte bo.

Frivilligheden - jo, den er stor,
og den er roden til megen glæde.
Foreningslivet her stadig gror,
med hænderne, som er her tilstede.
Ide`er fødes, og tanker gror,
hver gang vi mødes - vi Frederiks-bo`er.

Vi ta’r med næven så hårdt et taw`,
når alle mødes til fælles glæde.
På jysk vi siger GO`DAW – GO`DAW,
FRIVILLIGHEDEN den længe leve.
Da kan vi mærke, vi alle tror,
det skaber venskab blandt Frederiks-bo`er.
 
Så mange minder der træder frem,
Når vi i verden ta’r ud på rejse.
Dog er det sikkert, vi ses igen
i vores hjemby her midt på heden.
Hvor tanker fødes og tanker gror,
hver gang vi mødes - vi Frederiks-bo`er.

En  gammel fusker.

Ellen Vinkler overrækker
en blomst til Nanny Würtz
for Frederiks sangen.